Vallentin Vine blev etableret i 2004 af Gurli og Erik Skriver. Administrationen blev placeret på vor bopæl, og fungerer stadig som daglig administration og udgangspunkt for vort virke. Placeringen af lageret holdes fortsat som en ikke oplyst del af vor virksomhed.
Vort koncept er uændret i forhold til vor opstart. Det går ganske enkelt ud på, at handle med god vinkvalitet, som kendetegnes ved gode duftindtryk og en fornem smag. Samtidig skal vinen kunne købes til en rimelig pris, hvilket vi selv hjælper til med, da vor avance er usædvanlig lav.
Disse krav betyder, at sortimentet kun udvides langsomt. Dette forhold vil sikkert forblive uændret, selv om vi flere gange om året deltager i såvel nationale som internationale smagninger, samt ofte er på rejse i udlandet i en stadig jagt på nye og spændende vine.
Vi opererer ikke med et stort lager. Det har den fordel, at vinene er 'friske', men samtidig den ulempe, at det begrænser den mængde vin vi vil kunne levere i en akut situation. Alligevel vil vi foreløbig fastholde den metode, fordi hovedparten af de vine der drikkes i Danmark er beregnet til at drikke, så snart de frigives på markedet.
Vi leder ikke bevidst efter vine, der har fået priser eller kommer fra 'topdistrikter', men selvfølgelig vil vi ikke gå udenom, når de er gode. Smagninger - og især blindsmagninger - har lært os, at vurderinger på den samme vin svinger enormt meget, og at 'topvine' vurderes usædvanligt højt, selv om de scorer lave karakter ved en blindsmagning.
Alle vine har været igennem vort smagepanels strenge vurderinger.
Dette panel består af ganske almindelige forbrugere, hvis beslutninger kun lader få procent af de hjemtagne vine passere til videre salg.
Vi ønsker alle en spændende rejse i vort udvalg.
op